Gråimport

Gråimport

"Gråimport" er varer, der er købt gennem distributionskanaler, der ikke er autoriserede af producenten eller dens officielle repræsentant. Hvad angår Tamrons produkter i Europa, er det kun Tamron Europe GmbH, der er autoriseret til at importere Tamrons varer til EU og at organisere det videre salg i Europa.

Kvalitetsproblemer

Udskiftelige objektiver er optiske og mekaniske produkter af høj præcision. Gennem korrekt lagring og de rigtige transportbetingelser og -partnere sikrer vi kvaliteten af vores produkter. Ved gråimporterede produkter er der derimod en forhøjet risiko for ukyndig lagring eller transport. De kan således have været udsat for høje temperaturer, vibrationer, høj luftfugtighed, støv, smuds osv. Det kan resultere i defekte produkter eller funktionsfejl. Gråimporterede produkter er ikke underlagt restriktiv kontrol, og derfor er det også muligt, at de er blandet sammen med brugte produkter. Det er endda sket, at serienumrene af gråimporterede objektiver er blevet ændret, hvilket gør det meget vanskeligt at identificere, om der er tale om brugte eller nye produkter.

Skjulte omkostninger

Hvis du bestiller et produkt fra et land uden for EU (f.eks. Hongkong), må du regne med højere forsendelsesomkostninger og flere ekstraomkostninger på mindst 25 % på grund af den påkrævede fortoldning.
Det er også muligt, at en udbyder ved gråimport angiver prisen uden moms, hvilket i første omgang får prisen til at virke mere favorabel i forhold til produkter, der er importeret gennem Tamron Europe. Hvis du ønsker at importere et sådant produkt legalt til EU, skal du betale moms, når du modtager produktet.

Økonomisk risiko

Meget ofte skal du betale forud, hvilket ikke er særlig fordelagtigt, hvis der opstår transportskader eller produktet går tabt. Dette er en betydelig risiko, da forhandlerne for det meste har bopæl uden for Europa, hvilket gør det vanskeligere at gøre krav gældende over for dem.

Problemer, når garantikrav skal gøres gældende

Hvis et produkt er defekt, skal du gøre garantikrav gældende over for den forhandler, hvor du har købt produktet. Da hjemstedet for gråimport-forhandlere dog ofte ligger i det ikke-europæiske udland, er de ikke omfattet af EUs strenge forbrugerbeskyttelsesbestemmelser. Det vil sandsynligvis være vanskeligt at tage juridiske skridt over for disse forhandlere.

Desuden er der fare for, at en onlineforhandler, der sælger gråimporterede produkter, bliver insolvent. Ved reparationer skal du i værste fald selv overtage reparationsomkostningerne.

Sammenlign ikke kun prisen, men også forhandlerens pålidelighed. Søg forinden på internettet efter oplysninger om forhandleren. Tit kan f.eks. et enkelt opslag på en søgemaskine eller en efterspørgsel i de gængse fotofora give oplysninger om, hvor seriøs en forhandler er. Det kan også være en hjælp at undersøge, hvordan forhandleren gebærder sig på internettet. Selv om det ved første blik ser ud, som som der er tale om en forhandler mit hjemsted i Europa, får du tit først vished, når du kaster et blik på forhandlerens generelle forretningsbetingelser. Af dem fremgår værnetinget.

Hvis du opdager, at det drejer sig om gråimport, anbefaler vi dig at gøre brug af din to-ugers returret. Du behøver ikke engang angive en grund. Kræv tilbagebetaling af købssummen og angiv helst straks en frist for tilbagebetalingen. Gem for en sikkerheds skyld omhyggeligt følgesedlen og fakturaen.

Tamron-produkter, der sælges gennem Tamron Europes autoriserede salgskanaler, kan du kende på

  • en '5 års garanti'-selvklæbende mærkat
  • og en betjeningsvejledning på tysk

Kræv også en detaljeret faktura, hvoraf momsbeløbet fremgår.

En forhandler i Tyskland finder du på Tamron forhandlere.

Hvis du er i tvivl, meddel os venligst model og serienummer, så hjælper vi dig videre. Ring til os på +46 227 12740 eller brug vores kontaktformular.

  • En sikker lovpligtig garantiperiode.
  • Mulighed for gratis registrering af en garantiudvidelse til 5 år.
  • Hurtig og ukompliceret hjælp fra et af Tamron Europes servicecentre, hvis du har brug for service.
  • Sikker transport og sikker emballage, f.eks. pr. luftfragt i stedet for søfragt.
  • Sikring af europæiske arbejdspladser.

Service og support